Roskilde Volleyball Klub
Klubbens bestyrelse

Jeg ser det som et privilegie at være blevet formand i denne fantastiske klub, hvor jeg har spillet i mange år efterhånden. At få lov til at være med til at beslutte klubbens retning, er super spændende for mig, og jeg glæder mig til en spændende fremtid for RVK.
Jeg startede som ungdomsspiller i klubben, og spiller nu på Herre holdet. Volleyball er en af mine store passioner, og jeg vil sørge for at RVK kommer til at fortsætte med at være et godt sted at spille volleyball.
Jeg begyndte i RVK i starten af 2018, hvor jeg blev inviteret indenfor og fik et rum til at udvikle mine volleyballevner og deltage i et fællesskab. Disse forudsætninger har skabt rigtig meget spilleglæde for mig, og det er denne retning, som jeg som bestyrelsesmedlem vil arbejde for at styrke og bevare.
Jeg er en meget engageret og har stor passion for klubben. Jeg har spillet i RVK i mange år og ser klubben som min lille volley familie. Jeg er meget entusiastisk for klubbens videre udvikling og det er bl.a. derfor jeg er med i klubbens bestyrelse, og for at bevare klubbens sammenhold og klubånd.
Jeg holder meget af volleyball, og træner næsten hver dag. Jeg har været i RVK i mange år, og har meldt mig ind i bestyrelsen, da jeg holder meget af klubben og medlemmerne. Jeg vil gerne bidrage med god energi og et smil til diverse træninger. Endvidere vil jeg fokuseret deltage i arbejdet omkring vækst i klubben, så RVK kan bevæge sig forlæns og ikke baglæns.
Jeg har altid været tosset med sport og de senere år er jeg blevet ekstra interesseret i volleyball. Jeg spiller både på mix holdet og herre holdet. Jeg synes det er et rigtigt sjovt spil og fællesskabet i klubben er godt. Da jeg blev spurgt af formanden om jeg kunne have lyst til at være en del af bestyrelsen så jeg det som en mulighed for at blive mere impliceret i klubben og dens arbejde. Jeg er helt grøn i det at være i en bestyrelse, men ser frem til at lære og være med til at fremme klubben :)
Jeg er kasserer fordi jeg går op i at klubben drives økonomisk ansvarligt. Som afgående formand i 2018 kunne jeg ikke give helt slip, og er derfor nu kasserer et års tid eller to. Som volleyklub har vi udgifter til halleje, trænere, turneringer og div. materialer (bolde, tøj mv.). Alle nogle udgifter jeg som kasserer sørger for at betale til tiden. Vores indtægter får vi fra medlemskontingenter, men vi er også altid på jagt efter en eventuel sponsor. Så er det dig? eller kender du en, så kontakt endelig bestyrelsen.