Jeg ser det som et privilegie at være blevet formand i denne fantastiske klub, hvor jeg har spillet i mange år efterhånden. At få lov til at være med til at beslutte klubbens retning, er super spændende for mig, og jeg glæder mig til en spændende fremtid for RVK.
Jeg startede som ungdomsspiller i klubben, og spiller nu på Herre holdet. Volleyball er en af mine store passioner, og jeg vil sørge for at RVK kommer til at fortsætte med at være et godt sted at spille volleyball.
Jeg begyndte i RVK i starten af 2018, hvor jeg blev inviteret indenfor og fik et rum til at udvikle mine volleyballevner og deltage i et fællesskab. Disse forudsætninger har skabt rigtig meget spilleglæde for mig, og det er denne retning, som jeg som bestyrelsesmedlem vil arbejde for at styrke og bevare.
Da jeg i vinteren 2022 valgte, at tage til prøvetræning i RVK, blev jeg mødt af folk der nød deres fælles interesse for sporten, samt havde et stærkt fællesskab. Netop dette fik mig til at have lyst til at spille i klubben. Venner og en sport med passion, i samme pakke. Do I need to say more:)
Jeg blev valgt ind i bestyrelsen som suppleant efter at have spillet i klubben i 3 år. Dette var med ønsket om at være med til at hjælpe den klub og det fælleskab jeg holder af.
Jeg startede i Roskilde volleyball klub i 2018, hvor jeg blev inviteret ind i et fantastisk fællesskab, med glade entusiastiske volley-folk. Jeg har været aktiv i klubben siden da og i foråret 2024 meldte jeg mig som 2. suppleant, for at sikre mig at andre har en lige så god tid i klubben som mig.
Jeg er kasserer fordi jeg går op i at klubben drives økonomisk ansvarligt. Som afgående formand i 2018 kunne jeg ikke give helt slip, og er derfor nu kasserer et års tid eller to. Som volleyklub har vi udgifter til halleje, trænere, turneringer og div. materialer (bolde, tøj mv.). Alle nogle udgifter jeg som kasserer sørger for at betale til tiden. Vores indtægter får vi fra medlemskontingenter, men vi er også altid på jagt efter en eventuel sponsor. Så er det dig? eller kender du en, så kontakt endelig bestyrelsen.
Jeg begyndte i RVK i starten af 2025, hvor jeg hurtigt blev mødt af et fantastisk fællesskab og en stor gejst for både at udfordre mig selv og udvikle mig. Fra første dag oplevede jeg en klub, hvor der er plads til alle, og hvor medlemmerne hjælper og motiverer hinanden til at blive bedre.
Derfor har jeg valgt at melde mig i bestyrelsen. Jeg vil gerne være med til at vedligeholde de værdier, som gør RVK til en særlig klub, og bidrage til, at både nuværende og nye medlemmer bliver mødt med den samme åbenhed, opbakning og gode stemning, som jeg selv oplevede, da jeg startede.
2. suppleant - vakant
Jeg begyndte i RVK i 2023 og det er en beslutning, jeg ikke har fortrudt med de venner, jeg har fået. Jeg valgte at blive en del af bestyrelsen, fordi jeg gerne ville bidrage til klubbens fortsatte udvikling og være med til at skabe de bedste rammer for dens fremtidige vækst. Samtidig ønskede jeg at gøre en forskel for det frivillige miljø ved at støtte op om de mange ildsjæle, der er med til at få klubben til at fungere.