Dame 1

First slide
First slide
First slide
First slide
First slide
First slide
First slide

D1 er vores kompetitive damehold, hvor seriøs træning og stærkt sammenhold går hånd i hånd. Holdet spiller i Serie 1 under Sjællands Volleyball Kreds og arbejder målrettet med at forbedre tekniske færdigheder, taktisk forståelse og det kollektive spil. Træningerne byder på høj energi, fokus og masser af kampgejst, og der er en klar ambition om at udvikle holdet til at være med i toppen af rækken.

For nye spillere kræves en solid forståelse for volleyball, især positioner, rotationer og samspil, da holdet har brug for, at alle bidrager til spillet på et stabilt niveau. Til gengæld bliver man en del af et hold, hvor man både kan udfordre sig selv, vinde kampe og samtidig opleve den tætte sociale dynamik, som binder spillerne sammen.

Spillerne på holdet er primært i alderen 19-27, men holdet er åbent for alle aldre (15+), så længe niveauet passer. 


Mødes vi ved nettet? 

Hvis du er interesseret i at spille med, kan du kontakte holdets ambassadør og læse om, hvordan det er at være ny i klubben her. Alternativt kan du skrive til RVK på Facebook eller på vores mail roskildevolleyball@gmail.com


Vi tilbyder en måneds prøveperiode, hvor du kan finde ud af, om det er noget for dig at spille med i Roskilde Volleyball Klub. Herefter betales kontingent afhængig af alder, og her kan du læse om, hvad det koster at spille med.

Træningstider for D1

I perioden fra 8 september til og med marts

  • Mandag kl. 18:00-20:00 
  • Onsdag kl. 18:30-20:15


I perioden inden 8 september og efter marts

  • Mandag kl. 18:00-20:00
  • Onsdag kl. 18:00-20:00

Alle træninger foregår i Roskilde Gymnasium hal, Skolegade 21, 4000 Roskilde

Træner

Profile Image
Andreas Graversen

Ambassadør


Der er i øjeblikket ikke nogle fremhævede profiler

Sæson 24/25

D1 spiller serie 2 i denne sæson, og glæder sig meget til at spille sammen til træninger og kampe!


Sæson 23/24

D1 har spillet serie 2 denne sæson, og sæsonen har været præget af entusiasme og spilleglæde fra både gamle og nye medlemmer. Holdet vandt 5 ud af deres 8 kampe, og bliver i serie 2 næste sæson, hvor der bygges videre på det gode sammenhold, der er blevet skabt i løbet af denne sæson. 


Sæson 22/23

D1 har spillet serie 1 denne sæson, og vandt og tabte nogle kampe, og rykker ned i serie 2. Der er dannet en fast kerne af rutinerede spillere med godt sammenhold og holdånd, som glæder sig til at spille næste sæson.


Sæson 21/22

D1 har i denne sæson spillet serie 1, hvor vi har mødt mange ligeværdige modstandere og haft nogle gode kampe. På trods af forskellige udskiftninger i truppen igennem sæsonen har D1 formået at blive i serie 1. Det bliver spændende at se, hvordan næste sæson i serie 1 bliver! 


Sæson 20/21

Dameholdet spillede 3 kampe og vandt alle med en sæt-score på 9-1. Resten af turneringen blev desværre aflyst pga corona, men med disse flotte resultater går vi forventningsfuldt og spændt ind i den kommende sæson.

Kalender for D1