Kære medlemmer
Hermed lidt info omkring den kommende tid, så I ved hvad der kommer til at ske.
Vi har tid i Amtets hal til og med april måned, hvilket vil sige at de sidste indendørs træninger i Amtet for denne sæson bliver i uge 18, altså tirsdag den 28 april for kids holdet, og onsdag den 29 april for senior holdene.
Inden da, kommer der en periode hvor hallen er lukket, da gymnasiet skal bruge hallen til at afholde terminsprøver, samt hallen er lukket pga. påske. Derfor er hallen lukket efter denne uge, til og med tirsdag den 7 april.
Når vi stopper med træningerne i Amtets hal, betyder det også et par andre ting, for det første at der snart skal afholdes årets generalforsamling, hvilket vi håber mange af jer vil støtte op omkring. Det vil komme en dato for generalforsamlingen senere, men det forventes at det bliver afholdt i maj.
Efter træningerne i Amtet stopper for denne sæson, kommer der stadig til at være volleyball aktiviteter henover sommeren. Vi har nogle beachvolleyball baner til rådighed, der ligger ved Darup Idrætsanlæg, der ligger på adressen: Darupvej 50A, 4000 Roskilde.
Beachvolleyball aktiviteterne starter når vejret tillader det, så det er stadig usikkert præcis hvornår de starter, men træningerne kommer til at være mandage og onsdage, ligesom træningerne plejer at være.
Beachvolleyaktiviteterne er en medlemsaktivitet, ligesom indendørstræningerne er, dvs forårskontingentet også dækker for beachvolley henover sommeren.
Men hvis du har en ven/veninde, der er interesseret i at spille beachvolley henover sommeren, har vi også en mulighed og kontingent for dette.
Til sidst, vores Herre 1 og Dame 1 hold spiller turnering, og har stadig nogle kampe tilbage at spille denne sæson, dog har begge hold kun én hjemmebanekamp tilbage, og for begge hold ligger disse kampe søndag den 12 april. Kom endelig i hallen den søndag og støt vores to turneringshold, og vær en del af en hyggelig og sjov søndag i hallen. Holdene vil blive glade for at få opbakning og noget støtte til de sidste afgørende kampe.
Vi mødes ved nettet!
