Roskilde Volleyball Klub, RVK, er en forening, hvor spilleglæde, socialt fællesskab og sportslig konkurrenceånd mødes i kærligheden til volleyball. Siden 1974 har Roskilde Volleyball Klub dannet rammer for samvær omkring idrætten, og klubbens trænere og spillere står altid klar til at byde nye medlemmer varmt velkommen.
Hos os handler volleyball om mere end point og sejre; det handler om at være en del af et stærkt og trygt fællesskab, hvor alle er velkomne. Vi lægger vægt på åbenhed, inklusion og respekt, så nye såvel som erfarne spillere hurtigt finder sig til rette. Sammenholdet på tværs af alder og niveau er kernen i vores klub, vi løfter hinanden, både på og uden for banen.
Hvis du har lyst til at prøve at spille volleyball med os, og være med i vores fællesskab, tilbyder vi en måneds prøveperiode, så du kan finde ud af om det er noget for dig.
Seniorhold
I Roskilde Volleyball Klub har vi fire seniorhold, der hver især byder på forskellige niveauer og træningsformer, men fælles for dem alle er, at vi dyrker spilleglæde, udvikling og fællesskab. Her kan du finde det hold, der passer bedst til dig.
Dame 1 (D1)
Et hold med fokus på konkurrence og udvikling, hvor vi arbejder med teknik, taktik og holdspil i både træning og turneringer.
Herre 1 (H1)
Et herrehold, der kombinerer kamptræning og teknisk udvikling med et stærkt sammenhold, både på og uden for banen.
Dame 2 (D2)
Et hold for både nye og let øvede spillere, hvor vi prioriterer mange boldberøringer, læring og en god portion hygge.
Herre 2 (H2)
Et hold for nye og let øvede herrespillere, med fokus på boldkontrol, spilforståelse og masser af sjove og udviklende træningspas.
Older
Vi har et Older hold, for erfarne spillere i alderen omkring 50 og opefter.
Mix hold
Vi er i gang med at etablere et mix hold, der vil være åbent for både uerfarne og erfarne spillere, der har lyst til at hygge med noget uforpligtende og sjov volleyball.
Ungdomshold
VI er i gang med at etablere ungdomshold, primært for aldersgruppen for 1 til 6 klassetrin.
Beachvolley
For spillere der er interesseret i kun vores beachvolley aktiviteter henover sommeren.
Du kan læse mere om de forskellige hold under fanen med holdoversigt.
Billeder fra aktiviteter i Roskilde Volleyball Klub