Klubnyheder

Referat af årets ordinære generalforsamling

22. august 2020, 21.00

På grund af COVID-19 blev årets ordinære generalforsamling udskudt på ubestemt tid, men det lykkedes os at få afholdt arrangementet torsdag d 13 august, hvor vi afholdte det i Byens Hus. Til et flot fremmøde var der i år valg til formand, 2 medlemsposter, samt de to suppleant poster. Det flotte fremmøde resulterede også i at der blev kampvalg til posterne som medlem og suppleant, hvilket er mega fedt at se, da det viser det store engagement og initiativ der er blandt klubbens medlemmer. Stefan Zerlang Madsen ønskede ikke at genopstille som medlem af bestyrelsen. Klubben takker for din store indsats som medlem af bestyrelsen, og husk at sige tak til Stefan næste gang du ser ham i hallen.


Efter årets ordinære generalforsamling ser bestyrelsen i RVK derfor således ud:

Formand: Andreas Graversen.

Medlem af bestyrelsen: Philip Skjærup Bach, Viktor Borberg, Caroline Loftager og Nanna Borberg. 

Suppleant: 1. suppleant: Ditlev Davidsen. 2. suppleant: Markus Brunsborg Nielsen. 


Bestyrelsen glæder sig til at fortsætte udviklingen i klubben, og hvis du tænker du har noget at bidrage med, eller er interesseret i at høre om der er noget du kan hjælpe med, så tøv ikke med at tage kontakt til bestyrelsen, eller skriv en mail til os på:     roskildevolleyball@gmail.com


Hvis du er interesseret i at se hvordan det er at være med i bestyrelsen, er du også velkommen til at deltage på et bestyrelsesmøde. Kontakt os hvis det har interesse. På generalforsamlingen var der også forslag til vedtægterne, der blev gennemgået og stemt for. Så du kan nu finde de opdaterede vedtægter på vores hjemmeside her: https://www.rvk.dk/klub/roskilde-volleyball-klub/sider/vedtaegter

Det fulde referat fra generalforsamlingen finder du her: Referat af GF 2020.docx.pdf